Kåret i Hovedstambogen i Det Tyske Oldenburg Forbund
Mor til præmiehingsten Slibowitz Byager.
Opdrætter: Stutteri Byager
PINJE BYAGER er ud af en gennemkonsolideret Hannoveraner stamme. Hun er datter af vores tidligere avlshoppe PAPRIKA (se udgåede avlshopper) som blev importeret fra Tyskland i 1997. Det er en hoppelinie som har produceret særdeles mange sportsheste i både spring og dressur – ligesom der er mange avlsgodkende hingste og statspræmierede hopper.
Hendes far Trakehnerhingsten MICHELANGELO (v. PASTEUR XX) har i mange år været førende i Trakehnerforbundets indextal og er far til mange topheste i avl og ridning. Bla. JUST MICKEY som i flere år var på det svenske landshold i dressur. Herhjemme kendes MICHELANGELO bedst som far til avlshingsten MICHELLINO der bl.a. er far til MILAN og Grand Prix hesten MISTRAL HØJRIS.
PINJE BYAGER er en storrammet hoppe med megen fuldplodspræg i sine bygningstræk. Hun har en bevægelse med megen takt, smidighed og elastisk. Hun har et helt fantaskisk temperament udstråler indre ro og er alligevel både kvik og sensibel at arbejde med. En seneskade satte desværre en stopper for hendes deltagelse i rideprøve i forbindelse med kåring i Tyskland. Hun er kåret i Hovedstambogen i det Tyske Oldenburgforbund.
PINJE BYAGER blev tilredet som 3½ årig og viste efter 1 månedes ridning særdeles gode takter. Pga. af hendes drægtighed er hun ikke redet siden.
|
Pinje Byager
Pinje's far Michelangelo
|